
- bedstemors den bedste!

- bedstemors den bedste!

Denne friske og sommerlige tærte er en sikker vinder hos de fleste. Tærten er lækker svampet og har en fantastisk smag! Til dejen skal du bruge: 2 1/2 dl. mel 1/2 dl. sukker 1 tsk. vaniljesukker 125 g. blødt smør Til cremen skal du bruge: 3 æg 2 dl. sukker 1/2 dl. mel reven skal af en usprøjtet citron 1 dl. citronsaft Flormelis til at sigte over tærten TO DO (dej) : Mel, sukker, vaniljesukker blandes i en skål Smør tilsættes i klatter - ælt hurtigt Kom dejen i en

Denne friske og sommerlige tærte er en sikker vinder hos de fleste. Tærten er lækker svampet og har en fantastisk smag! Til dejen skal du bruge: 2 1/2 dl. mel 1/2 dl. sukker 1 tsk. vaniljesukker 125 g. blødt smør Til cremen skal du bruge: 3 æg 2 dl. sukker 1/2 dl. mel reven skal af en usprøjtet citron 1 dl. citronsaft Flormelis til at sigte over tærten TO DO (dej) : Mel, sukker, vaniljesukker blandes i en skål Smør tilsættes i klatter - ælt hurtigt Kom dejen i en

"Mcflurry wannabe"

"Mcflurry wannabe"
Karamel himlen
Dette er opskriften på karameller, som man kan vælge at lave til små firkanter som traditionelle karameller. Man kan også, som jeg valgte, lave en karamelmasse som man kan bruge i flere opskrifter og ikke mindst rørt op med is som vist her ("Mcflurry-wannabe" med vaniljeis og M&Ms) -->
Du skal bruge:
1 dåse kondenseret mælk
120 g. smør
2 spsk. honning
150 g. rørsukker
(evt. tilsæt hakkede mandler, pistacienødder, peanuts, rosiner.. Kun fantasien sætter grænser)
TO DO:
Smelt alle ingredienser i en gryde ved svag varme (til sukkeret er opløst). Rør konstant
Skru op for varmen og rør i 10-15 minutter til massen får en mørk farve
Tilsæt eventuelt fyld
Hæld massen i en form med bagepapir
Massen skal stå mindst 4 timer i køleskab før den skæres ud (hvis dette ønskes)
Sirupskage
Du skal bruge:
125 g magarine
4 dl sukker
2 æg
4 dl mørk sirup
10 dl mel
4 dl mælk
1 brun bagepulver
TO DO
Smelt margarine og køl af
Bland margarine med resterende ingredienser
Dejen sættes i et ovnfast fad m bagepapir
Bages midt i ovnen 30 min. ved 200 grader
Pynt m hvid glasur og hakket chokolade
Du skal bruge til dejen:
2 1/2 dl. mel
1/2 dl. sukker
1. tsk vaniljesukker
125 g. blødt smør
Du skal bruge til cremen:
3 æg
2 dl. sukker
1/2 dl. mel
reven skal af en usprøjtet citron
1 dl. citronsaft
flormelis til sigtning
TO DO (dej):
Mel, sukker og vaniljesukker i en skål
Smør tilsættes i klatter - ælt hurtigt
Put dejen i en tærteform og bag 15 min. ved 200 grader
TO DO (creme):
Pisk æg og sukker til det skummer
Tilsæt mel, citronsaft og skal
Hæld det over den færdigbagte bund. Bag 8-10 min. , 200 grader
Cremen ER blød når den serveres - det er det lækre trick :)
Husk at sigte flormelis over og evt. put en citronskive/citronmelisseblad på til pynt
Citrontærte - frisk og lækker!
Mums.. Mums.. MUMS!



Gulerodskage
Den bedste gulerodskage til dato!
Du skal bruge:
200 g. blødt smør
200 g. brun farin
3 æg
200 g. hvedemel
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. bagepulver
5 fintrevne gulerødder
75 g. hakkede valnøddekerner
(Og til flødeost-glasur)
200 g. flødeost naturel
2 spsk. vand
50 g. flormelis
2 tsk. fintreven citron
2 tsk. friskpresset citronsaft
TO DO:
Pisk smør, farin og æg sammen. Bland hvedemel, kanel og bagepulver sammen og vend det i smørblandingen.
Vend de revne gulerødder og valnøddekernerne i.
Fordel dejen i en smurt springform og bag kagen midt i ovnen ca. 1 time ved 175 grader.
Flødeostglasuren kan laves mens kagen er i ovnen:
Skær flødeosten i mindre stykker og rør den sammen med vand, flormelis, citronsaft- og skal.
Smør glasuren på den kolde gulerodskage og pynt evt. med valnøddekerner og revet citronskal.
Tip! Du kan alternativt anvende 300 g. groftrevet squash (eller andet du tænker kan være godt - brug fantasien)
Dejen kan også bruges til gulerodsmuffin. Dejen giver ca. 18 muffins og skal bages ca. 15 mn. ved 200 grader.

Æble/hindbær symfoni
Denne lille søde sag er super nem at bikse sammen og den smager helt fantastisk! Den er både sød, men også dejlig syrlig på grund af frugten.
Du skal bruge: (1 person)
1 æble
en lille håndfuld hindbær
1 tsk sukker
50 g smør/magarine
50 g havregryn
20 g sukker
TO DO:
Skær æbler i små fine tern og put dem samt hindbær i en skål der kan klare ovnens varme (frugten svinder meget ind i ovnen)
Drys med sukker (1 tsk)
Lav en lind masse af smør, havregryn og det resterende sukker
Fordel massen over frugten
Bages i ca 15-20 minutter eller til den er fin gylden i overfladen ved 200 grader
Gammeldags klatkager m æblemos
Jeg fik lyst til at lave klatkager, da jeg havde rester fra risengrød jeg lavede forleden (jeg elsker det og spiser det på trods af at det er "uden for sæson"). Opskriften her er til de rester man nu engang har og jeg prøvede mig frem. Æblemos er et lækkert supplement som frisker klatkagerene op!
Du skal bruge:
Klatkager:
1 rest risengrød ca. 400 g
1 æg
2 spsk mel
3 spsk frisk citronsaft
40 g rosiner15 g smør
Æblemos:
1 æble
1,5 spsk flydende sødemiddel
0.5 dl vand
2 spsk frisk citronsaft
TO DO:
Rør risengrødrest sammen med æg, mel, citronsaft og rosiner.
Bag dejen i små klatter på en pande m smør.
Æblet skrælles og skæres i små tern.
Kom æblestykkerne i en gryde og tilsæt vand, sødemiddel og citron.
Kog ved svag varme m låg på gryden til æblet er kogt ud (ca. 10 minutter).
Pisk det.
Servér klatkagerne med den lune æblemos.
Velbekomme!


Den rigtige (fynske) brunsviger

Min indre fynbo kom for alvor frem, da jeg gik i køkkenet forleden og lavede brunsviger på fynsk manér og viste mine jyske roomies hvordan en rigtig brunsviger skal laves. Brunsvigeren er fugtig og snasket, lige som den skal være, og den smager allerbedst når den stadig er lun.
Du skal bruge:
DEJ
250 g mel
25 g sukker
25 g gær
lidt salt
1 1/3 dl lunken mælk
25 g blødt smør
FYLD
125 g smør
150 brun farin
4 spsk sirup
TO DO:
Gæren opløses i mælken.
Mel, sukker og salt blandes i og dejen æltes.
Tilsæt smøret i små klatter i dejen. Lad den hæve 20 min.
Fyldet kan laves imens: ->
Smelt smør, brun farin og sirup i en gryde ved middel varme.
Fyldet er færdigt når det er en ensartet masse.
Dejen rulles ud i rektangel, som lægges i et ovnfast fad beklædt med bagepapir.
Prik huller i dejen med fingeren og hæld så fyldet på dejen. Lad den hæve yderligere 20 min.
Derefter prikkes der igen huller i med fingeren, jo flere huller desto mere snasket bliver den.
Bag brunsvigeren i 12 - 15 minutter ved 180 grader.
Velkom' dig!
Æbleskiver

Jeg fik besøg af de gamle i lejligheden forleden og derfor tænkte jeg at det var perfekt anledning til at vise nogle madlavningsskills og lave æbleskiver fra bunden til et lækkert glas glögg (jeg er ikke mere hardcore end at glöggen blev opvarmet og ikke lavet fra bunden også). Jeg har skrevet et link til en hjemmeside i bunden af opskriften og her man kan se udførligt, hvordan man laver æbleskiven rund som en golfkugle. Knæk og bræk!
DU skal bruge:
250 gram mel
1/4 tsk salt
1/2 tsk natron
1 spsk vanillesukker
4 dl kærnemælk
100 g smeltet smør eller margarine
3 æg
1 spsk sukker
TO DO:
Skil æggehvider og blommer i hver sin skål.
Pisk sukker og æggehvider luftige og stive.
Bland æggeblommer, mel, salt, natron og vanilliesukker sammen.
Pisk med en elpisker og hæld gradvist kærnemælken i indtil dejen er ensartet.
Hæld nu det smeltede smør i dejen.
Vend de stivpiskede æggehvider i dejen.
Fyld hullerne i æbleskivepanden 3/4 op med dej og bag æbleskiverne ved middel varme.
Når kanterne begynder at blive faste, og du kan vende dem uden at de går i stykker,så vend dem rundt på siden (med en strikkepind hvis du har det) og lad den flydende dej flyde ud i panden.
Fyld nu hullet op med dej og vend dem hele vejen rundt så de bliver lukket.
Når hele æbleskiven har fast overflade, så vend dem jævnligt så de bliver gyldne og sprøde over det hele.
Ellers se hvordan her:
http://samvirke.dk/mad/video/saadan-laver-perfekte-runde-aebleskiver.html

Marcipanmuffins
Jeg elsker marcipan og derrfor denne opskrift. Jeg har twistet lidt ved at bruge marcipan med smag af skovbær fra Odense Marcipan (fordi den smager vildt godt), men almindelig marcipan kan også sagtens bruges. Nyd dem!
Du skal bruge (cirka til 16 muffins):
125 g blødt smør
150 g sukker
2 æg
150 g rå marcipan (jeg brugte her marcipan med smag af skovbær)
75 g hakket mørk chokolade
1 dl hvor halvdelen er hasselnødder og resten tørret tranebær
1 dl mælk
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
TO DO:
Pisk smør og sukker sammen.
Pisk et æg i ad gangen.
Tilsæt marcipan der er groftrevet, mælk, grofthakket chokolade, hasselnødder samt tranebær.
Tilsæt dernæst hvedemel og bagepulver.
Smør 14-16 muffinforme og kom dejen i.
Bag dem ca. 25-30 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe.
Til en anden gang vil jeg prøve at friske de søde muffins op med appelsinsaft- eller skal. Prøv dig frem med hvad du kan lide :)
Velbekomme!
Banan snacken

TO DO:
Start med at sætte en stor gryde med vand til at koge.
Når vandet koger, skrues der ned for varmen sådan at vandet ikke bulderkoger.
Sæt herefter en skål i vandet indeholdende mørk chokolade.
Det varme vand, der omgiver skålen, smelter chokoladen og der bør røres ofte.
Når chokoladen er næsten smeltet, tages skålen op af gryden med vand og der røres til det hele er en ensartet smeltet masse.
Hak banan ud i foretrukne størrelser (jeg valgte at dele hver banan i to her, men de kan snildt være små hapsere).
Skær banen i to skiver og smør med peanutbutter.
Saml bananskiverne sammen som en sandwich om peanutbutter og dyp bananen i smeltet mørk chokolade.
Drys med det der ønskes på chokoladen (jeg brugte her blå krymmel, men det kunne også have været kokosmel eller hakkede hassel/ eller mandelstykker - brug din fantasi!)
Læg bananerne på bagepapir og opbevar dem i en lukket beholder i fryseren.
Min erfaring er, at banansnacken er bedst at spise når den har tøet op et par minutter da bananens smag kommer mere frem.
Et nemt og sundere alternativ til snacking, supplement til desserten, til efter løbeturen eller bare for nydelsen. Jeg har disse lækre bananer liggende i min fryser til når jeg lyster!
Du skal bruge:
Bananer
Mørk chokolade (her ckokoladeknapper med 54 % kakao fra Odense marcipan)
Peanutbutter
Nødder, krymmel, tørrede hindbær, kokosmel eller hvad der foretrækkes at drysse bananerne med.
Sukkerfrie snickers!

LÆKKER opskrift på snickers lavet på blandt andet dadler og rosiner, hvilket giver den gode sødme og gør dem helt og aldeles sukkerfrie! Jeg glæder mig helt enormt til at nyde dem med gæster i selskab af is, bær eller andet friskt til. Haps!
Du skal bruge:
Bund:
230 g mandler
150 g rosiner
4 dadler
“Karamel”:
16 dadler
2 spsk kokosolie /solsikkeolie rørt op med kokosmel
2 spsk kogende vand
1 tsk vaniljepulver
Topping:
80 g saltede peanuts
200 g 70% chokolade
TO DO:
Kom mandler i en foodprocessor/minihakker og kør til der opnås en fin konsistens.
Put mandlerne i en skål og kom så dadler samt rosiner i minihakkeren og kør dem til en ensartet masse, hvorefter du tilsætter mandlerne igen, og kører dem alle sammen til en ensartet masse.
Rul massen ud mellem 2 stykker bagepapir af cirka 1 cm tykkelse.
Kør dadler, kokosolie, vanilje og vand sammen i en blender til det har en ensartet karamelagtig masse.
Smør “karamellen” ud over bunden og drys med hakkede peanuts (se billede).
Smelt chokoladen over vandbad og kom den over peanuts - lad chokoladen køle af.
Skær massen ud i stykker og stil dem på køl. Jeg valgte at fryse mine, så de kan holde endnu længere!

Twix, twix, twix!!


Modsat den sukkerfrie snickers egner denne lækre chokoladebar sig til alle sukkergrise derude, som har cravings. Twixen er stærkt vanedannende - så pas på! Jeg har tænkt på at servere dem som dessert, hvor de er stukket ned i en god vaniljeis eller en frisk sorbet.
Du skal bruge:
Bunden:
115 g smør
175 g hvedemel
55 g sukker
Karamel:
175 g smør
115 g sukker
3 spsk lys sirup
1 dåse kondenseret mælk (397 g)
Topping:
200 g chokolade (jeg brugte her Odense Marcipans chokoaldeknapper)
TO DO:
Forvarm ovnen til 180 grader alm. ovn.
Beklæd en ca 23 cm kvadratisk form med bage papir.
Bland smør, mel og sukker sammen og tryk dejen ud i et jævn lag i bunden af formen.
Bag bunden i cirka 25 minutter.
Opvarm imens forsigtigt smør, sukker, sirup og kondenseret mælk i en lille gryde, indtil sukkeret er opløst.
Bring karamellem i kog under omrøring, skru derefter ned og lad det simre i 6-8 min, indtil det bliver gyldent og tykt. Rør konstant.
Kom den varme karamel direkte over bunden og stil på køl indtil karamellen har sat sig.
Smelt chokolade over vandbad og fordel over karamellen og stil igen på køl.
Skær "kagen" ud i ønskede stykker (brug en varm kniv, og tryk forsigtig så chokolade ikke knækker).



Jordbærtærte
Er der noget mere sommerligt end en jordbærtærte. Nej vel? Her er en lækker og super nem opskrift på én af mine yndlingskager.
Tærtebund:
200 g ODENSE Marcipan*
200 g smør
175 g sukker
4 æg
50 g hvedemel
Vaniljecreme:
1 vaniljestang
2 dl mælk
2 æggeblommer
1 spsk majsstivelse
2 spsk sukker
Dertil kommer:
1 dl flødeskum
1 dl mascarpone
100 g mørk chokolade
1 bakke jordbær (gerne danske!)
Evt. mynteblade til pynt
TO DO /mazarinbund:
Pisk marcipan, smør og sukker sammen.
Rør æg i lidt efter lidt og tilsæt mel.
Hæld dejen i en smurt tærteform på cirka 25 cm i diameter.
Bages 25- 35 minutter ved 175 grader. Hold øje!
Når den er bagt hakkes chokoladen og drysses ud over.
Dæk bunden med chokoladen som smelter på kagen med en paletkniv/dejskraber eventuelt.
Lad kagen køle af.
TO DO / vaniljecreme:
Skrab korn ud af vaniljestangen og bland det med sukkeret, for at skille vaniljekornene fra hinanden.
Rør vaniljesukkeret sammen med æg og majsstivelse.
Varm mælken i en gryde og kom vaniljeblandingen i.
Rør til det tykner og tag det så af varmen. Det må ikke koge.
Hæld cremen i en skål og lad det køle af i minimum et kvarter-
SERVRING:
Vaniljecremen røres sammen med flødeskum og marscapone til en lækker tyk creme.
Fordel cremen over tærtebunden og top med jordbær og eventuelt mynteblade.
Velbekomme!
* Indlægget er sponsoreret af ODENSE Marcipan
Figen-Rawcake
Guf til dameaftenen
Der findes utallige opskrifter på raw-cakes, men jeg har sjældent set en lavet på friske figner. Derfor kommer nu denne opskrift som er en sød, tung og brownie-agtigt kage, som går rigtig godt til friske bær eller is. Gem gerne en frisk figne til at pynte kagen med, da figner har en smuk farve!
RAW CAKE:
250 gram friske figner
100 gram kokosmel
100 gram hasselnødder
1½ dl. kakao
1 teskefuld vaniljepulver
1 dl. vand
1 knsp salt
TO DO:
Hasselnødder, kokosmel, kakao, vanilje og salt blendes til fint mel i en minihakker.
Tilsæt figner og vand og blend til en ensartet konsistens opnås.
Dejen presses ned i en fin skål eller fad.
Pynt med frisk figen, hakkede hasselnøder, kokos eller smeltet mørk chokolade. Brug din fantasi :)
Kagen kan opbevares på køl i 1-2 uger.



Sommerlige is-pinde




Det er sommer, det er sol, det er tid til at få en is at køle sig på! Her er opskrifter på nemme og lækre is-pinde, som er gode at have i fryseren både til besøg, men også til at hapse som snack.
Ispinde-formene kan blandt andet købes i almindelig dagligvarebutikker ved sommersæon, Tiger eller en isenkræmmer. Formene er generelt billige - mine kostede 20 kroner.
Så hvis du ikke allerede har forme til at lave ispinde, så kom ud i solen og gør dig en god investering!
Hvad du vil putte i din is er helt op til egen fantasi! Her er mine bud på lækre kombinationer.
1. Ispind - du skal bruge:
Mørk chokolade ca .30 g. (her brugt Odense Marcipans mørke chokolade 70%)*
Vaniljeskyr ca. 2 spsk.
Peanutbutter ca. 1 spsk.
TO DO
Smelt chokoladen.
Put først vaniljeskyr i is-formen.
Put dernæst peanutbutter og den smeltede chokolade i formen.
Sæt ispinden i toppen og stil på køl 5 - 6 timer.
2. Ispind - du skal bruge:
Vaniljeskyr ca. 3 spsk.
1 jordbær
TO DO
Put vaniljeskyr i formen.
Skær jordbærret i skiver og stik dem ned i skyren.
Sæt ispinden i toppe og stil på køl i 5 - 6 timer
3. Ispind - du skal bruge:
Kakaomælk ca. ½-1 dl.
Banan ca. 1/4
TO DO
Hæld kakaomælken i formen.
Skær den kvarte banan i tynde, lange skiver og stik dem ned i kakaomælken.
Sæt ispinden i toppen og stil på køl i 5 - 6 timer.
Følgende ispinde vil jeg snart afprøve og de appellerer mere til sukkergrisen i mig:
- Sprite med vingummibamser i (minder om Astronaut isen)
- Ananassaft med vaniljeskyr (minder om en Københavnerstang)
- Coca Cola
*Indlægget er sponsoreret af Odense Maricpan